Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

PLEJE DER BETALER SIG

Når du investerer i sneakers og streetwear, handler det ikke kun om at købe de rigtige styles. Opbevaring og vedligeholdelse gør en stor forskel for, hvor længe dine items holder sig pæne, og om de bevarer form, farver og materialekvalitet. Især sneakers i læder, ruskind, mesh eller specialmaterialer kan hurtigt tage skade, hvis de står forkert, bliver fugtige eller ikke bliver renset rigtigt.

Her får du en samlet guide til, hvordan du bedst passer på dine sneakers og dit streetwear, så det holder længere og stadig ser skarpt ud.

råd til sneaker opbevaring

For at passe på dine sneakers og sikre deres holdbarhed så længe som muligt, anbefaler vi, at du holder dem væk fra sollys og varme. Direkte sollys kan falme farverne og udtørre materialerne. Varme fra radiatorer og gulvvarme kan med tiden gøre lim og materialer mere skrøbelige.

Derudover bør du opbevar derfor dine sneakers på et køligt, tørt sted, helst i et skab eller på en hylde væk fra direkte sollys.

Du kan med fordel opbevarer dine sneakers i en sneaker box et tørt sted.

Undgå fugt & dårlig ventilation

Fugt er en af de største skjulte fjender for sneakers. Det kan forårsage lugt, mug og nedbryde materialer. Hvis du opbevarer sneakers i kasser, skal du først sikre dig, at de er helt tørre, og overveje at bruge kasser med ventilation eller lufte dem regelmæssigt.

Langt de største skader på sneakers stammer fra fugtskader, hvor de er blev båret udendørs og ikke tørret af, før de er retur i korrekt opbevaring, hvilket er det perfekte miljø for

Bevar formen

Læder og blødere materialer kan især blive deformeret, hvis de bliver klemt sammen og ved brug over tid.

Derfor anbefaler vi, at man bruger sneaker shields, skotræ eller noget helt tredje for at hjælpe dem med at bevare deres form. Undgå dog avispapir, da blæk kan smitte af, og papir kan absorbere fugt.

Opbevar dem ikke klemt sammen

Hvis sneakers opbevares for tæt, kan de blive deformerede, og materialerne kan få permanente folder. Giv dem luft og plads, især hvis det er par med bløde sidepaneler eller høje silhuetter.

Her anbefaler vi igen, at du stabler din sneakers pænt på særskilte hylder og/eller har dem i en sneaker box.

Rengøring af sneakers

Det vigtigste er at rense småting tidligt, før det sætter sig fast. Brug enten et sneaker care kit og/eller sneaker wipes for at holde dine sneakers rene. Begge ting fungerer, og du kan med fordel anvende begge ting.

Wipes er gode på farten, hvorimod et care kit anbefales at bruge, når der er tale om en stor rengøring, samt behov for imprægnering og duftfjerner m.m.

Lad være med at bruge stærke husholdningsmidler, da de kan udtørre læder og ødelægge farver.

Impregnér inden brug

Imprægnering er en gamechanger, især i dansk vejr. Brug en egnet spray til materialet (læder, mesh, ruskind) og gentag efter behov. Det gør dem nemmere at holde rene og mindsker risikoen for pletter.

Ruskind kræver en anden tilgang

Ruskind skal ikke behandles som glat læder. Brug en ruskindsbørste og eventuelt en ruskindsviskelæder til mærker. Vand kan lave pletter og misfarvning, så brug altid en imprægnering beregnet til ruskind, og test på et lille område først.

Du bør aldrig anvende vores sneaker care kit til ruskindssko, da denne type sko ikke kan klare kemikalier og andre typer. Du bør udelukkende anvende en russkindsbørste og et ruskindsviskelæder til ruskindssko.

Streetwear opbevaring & rengøring

Hættetrøjer, strikvarer og tunge genstande kan miste deres form på bøjler. Fold dem i stedet. Lettere jakker, skjorter og overshirts kan hænges op, men brug brede bøjler til overtøj, så skuldrene ikke bliver deformeret.

Følg vaskeanvisningen

Følg ALTID vaskeanvisningerne på hvert enkelt stykke tøj. Den grundlæggende regel er dog ofte at vaske i koldt vand (30 grader), da dette medfører mindst mulig slitage. Derudover bør du altid vende T-shirts, hættetrøjer osv. på vrangen, så grafikken/trykket ikke slides og eventuelt revner.

Drop tørretumbleren

Du må aldrig anvende tørretumbleren til dine streetwear items, for den slider, krymper og kan ødelægge print. Lufttørring er den sikre vej, især for hoodies, tees og alt med grafik.

Opfrisk i stedet for at overvask

Ikke alt behøver en vask efter én brug. Luft tøj, brug en lint roller, og fjern små pletter lokalt. Det forlænger levetiden markant. Damp tøj som er brugt men ikke beskidt, dette fjerner den brugte lugt og følelse.

Brug en steamer hvis dit tøj har været i brug, men uden at det er blevet svedigt eller beskidt. Evt hæng dit tøj op på badeværelset, mens du tager et varmt bad. Dampen tager lugt samt udglatter fibre uden at vaske.

Behandl pletter hurtigt

Jo længere en plet sidder, desto sværere er den at få af. Dup med koldt vand og brug mild pletbehandling. Undgå at gnubbe hårdt, især på bomuld med print.

Undersøg altid det materiale, hvorfra du skal fjerne en plet, da den bedste måde at fjerne pletter på varierer meget afhængigt af materialetypen.